LANDSKABET

​Udsigt fra skrænten. Til venstre det flade, til højre Stavil Møllebæk. På billedet ses VEST 2.

De to store, fugtige lavninger - som afgrænser golfbanen mod nord (Stavildmølle Bæk, med hul N2 og N3), og mod syd Hedegaards Bæk med hul S3

​

Danmark har været dækket af indlandsis fra Skandinavien, mindst 4 gange. De første tre gange blev hele Danmark dækket. Hver istid blev efterfulgt af en afsmeltningsperiode, hvor Danmark så igen var fuldstændig isfri. Temperatursvingninger var årsag til de skiftende istider og mellemsistider.

​

Men i forbindelse med den sidste kuldeperiode nåede isen ikke at dække hele landet. Den stoppede her i Jylland ved en linie fra Bovbjerg ude ved Vestkysten ind over Holstebro og umiddelbart syd for Viborg (Skelhøje) "knækkede" denne linie og fortsatte syd på mod Bov/Kruså ved den dansk/tyske grænse.

​

Ved denne linie har isranden været nogenlunde stillestående i en særdeles lang periode (40 - 50.000 år). I det geografiske sprog omtales denne linie normalt som HOVEDSTILSTANDSLINIEN (HSL). Fra Viborg og til Grænsen følger den i store træk den jyske højderyg/hærvejen.

​

HSL er en af de mest markante linier i det danske landskab. I Jylland danner den grænsen mellem det geografiske Vestjylland og så den øvrige del af Jylland samt øerne.

​

Foran HSL (dvs. syd og vest for HSL) er landskabet iøjnefaldende ved, at vi har de meget flade, sandede landskaber (Hedeslette) og de mere bakkede områder (Bakkeø). Hertil kommer klitlandskabet ved Vestkysten og marskområderne i den sydvestlige del af Sønderjylland.

​

Bagved HSL er landskabet domineret af morænelandskaber,dødisområder samt tunnel- og smeltevandsdale. Hertil kommer landskaber bl.a. i Nordjylland, som er præget af store, flade arealer, som repræsenterer områder som tidligere har været havdækket (ishavet og stenalderhavet) men som senere er blevet påvirket af landhævning.

​

Med hensyn til danske landskabsformer, som her er beskrevet henvises den interesserede læser til et skoleatlas.

1. Isen står ved hovedstilstands-linien. Karup hedeslette dannes og smeltevandet har afløb gennem holstebrodalen. Stiplede linier er tunnel-dale.​​

​

Danmarks nuværende kystlinier er vist med stiplede linier. De grå områder er bakkeøer.

2. Isen er afsmeltet, så det vestlige Limfjordsområde er blevet isfrit.
​    Smeltevandet har fået nye afløb gennem Karup-dalen til Limfjorden (Venøbugt).

​De grå områder med skravering er moræne.​

4.  Isranden er rykket endnu længere tilbage. Smeltevandet løber ikke mere i Falborg-dalen, men udformer Gudenå-Skalså-dalen, der udmunder i Hjarbæk Fjord. Holstebro- og Karupfloden bliver til åer.​

​Hjarbæk Fjord Golf Center er beliggende bagved HSL.

​I forbindelse med indlandsisens beliggendhed ved HSL-linien gennem de mange tusinde år, forgik der en kraftlig afsmeltning,som medførte dannelse af store smeltevandsfloder, som løb ud i landskabet foran, medbringende store materialemængder især store sandmasser, som blev aflejret foran HSL, dvs. i Vestjylland, som smeltevandssletter.​

​

Smeltevandsfloderne fra den nordlige del af HSL havde på det tidspunkt deres udløb til Vesterhavet. Men isens afsmeltning fra HSL skete i første omgang fra nordflanken, dvs. fra Bovbjerg tilSkelhøje. Herved blev den vestlige del af Limfjorden isfri og det medførte et andet forløb af smeltevandsfloderne.

​

I store træk fulgte smeltevandsfloderne fra Skelhøje til Silkeborg forskellig "retninger", hvoraf de vigtigste er følgende:

- Venøbugt bliver isfri, hvilket medfører, at smeltevandsfloden fra Silkeborg (Karupfloden) løber mod Skive, man da Skive Fjord er isdækket, fortsætter smeltevandet mod vest til Venøbugt. Hjelm Hedeslette dannes (her findes i dag frilandsmuseet Hjerl Hede).

​

- Smeltevandet fra Silkeborg-området ændret afløb, og løber nu op til Tange, syd om Viborg, videre mod Skive og Venøbugt. Denne store smeltevandsdal kaldes Falborg-dalen (efter en landsbylokalitet ved Rødkjærsbro). På et lidt senere tidspunkt bliver Skive Fjord isfri, og det skaber et nyt afløb. Falborgdalen er det første stadium i "Gudenåens" dannelse.

​

- Isen begynder nu at smelte i Hjarbæk Fjord, og på et tidspunkt "vælger" smeltevandet en ny afløbsretning som erstatning for Skive Fjord. Fra Dalgas Plantage, lidt nord for Stoholm løber smeltevandet nu igennem den tidligere tunneldal (Jordbroådal), og ud i den nuværende Hjarbæk Fjord.

​

De centrale dele af fjorden er endnu fyldt med dødis og derfor aflejres smeltevandssand i den store brede lavning, der omfatter selve fjorden (med dødis), og områderne på begge sider af denne. På dette tidspunkt strækker smeltevandssletten sig fra Golf-centreret (restaurationen) i øst til Ørslevkloster/Lund i vest.

​

- Dødisområdet i selve fjorden dækkes også af smeltevandssand. Først mange år senere (op til 50-100 år) begynder dødisen at smelte og sandaflejringerne bliver afsat på fjordbunden. Men i udkanten (både mod vest og øst) af den oprindelige store smeltevandsslette, står nu nogle rester tilbage og det er netop disse, som i dag udgør det store flade område hvorpå især VEST-banen er placeret. Højden er ca. 12 meter.

​

Samme højde findes på resterne af den samme smeltevandslette på vestsiden af Hjarbæk Fjord, bl.a. nord for Borup/Knudby samt det flade landskab fra Nørre Ørum kirke op til Lund/Bøstrup.

​

Vandhullerne på VEST-banens hul 2 og 3 samt SYD-banens hul 9 er begge placeret i områder, som omkring århundredskiftet var fugtige engområder. Sandsynligvis fugtige lavninger, som er dannet i forbindelse dødisklumper, fra den tid hvor hele den nuværende Hjarbæk Fjord var dækket af dødis.

​

Det højtliggende område er morænelandskab, dannet under isens afsmeltning og består af blandet materiale (grus, sand og ler).

​

En landskbabsform, som er den mest udbredte og typiske i det danske landskab. Højdeniveauet her er ca. 30 meter.

​

Mellem det flade landskab (ca. 12 meter) og det højtliggende (ca. 30 meter) er der altså en niveauforskel på ca. 18 meter. Overgangen mellem disse to landskaber er udformet som en markant skrænt, som opridelig er udformet af den smeltevandsstrøm, som løb fra Jordbro-ådalen og mod nord gennem den isfyldte Hjarbæk Fjord.

​

Umiddelbart efter at smeltevandsstrømmen ophørte, har denne skrænt stået meget markant og stejl i landskabet.

​

En sådan skrænt er altid udsat for erosion af vand (både smeltevand fra den smeltende indlandsis men også den regn der falder i området.) Vandet vil søge fra de højreliggende områder og ud mod de lavere liggende arealer.

​

Golfarealet bærer tydelige spor efter denne "vand-erosion". De to store, fugtige lavninger (Stavildmølle Bæk og Hedegaards Bæk) er opstået i forbindelse med den isafsmeltning, som foregik i området øst for Golfbanen. Begge dale skærer sig dybt tilbage i landskabet, helt udenfor Golfarealet. Erosionsdalen ved Stavildmølle Bæk går helt ind til Nørreris, og Hedegaards Bæk kan spores helt ind til området nord for Lynderup kirke.

A og B vanderosion. A: før det rindende vand har begyndt sit arbejde. B: efter at regnkløfterne er begyndt at blive dannet. Den typiske V-form bemærkes.

Men også på skrænten mellem de to store erosionsdale findes talrige mindre slugter, som er udformet af regnvandet i tidens løb. På tegningen (A og B) er skitseret, hvorledes en sådan skrænt udvikler sig i forbindelse med vanderosion. Vandet former v-formede kløfter og imellem disse står nogle "næser" tilbage - dvs. rester af den oprindelige skrænt. I kurvesproget (dvs. højdekurver) omtales de henholdsvis som "slugter" og "udløbere" (se kurvekort over Golfbanen).​

Fra VEST-banen vil de blive opfattet som "bakker", hvorimod man ikke bemærker skrænten fra det højereliggende Golfareal (f.eks. ved nul N1 og S1). I geografisk henseende, er der ikke tale om egentlige bakker; kun om en skrænt som er påvirket af erosion. Geografisk omtales denne type bakker som FALSKE BAKKER. (Rebild Bakker er falske bakker). Næsten alle turistlokaliteter i Danmark, som bærer navnet "bakker" er falske bakker. Rigtige bakker indeholder normalt navnet "bjerge" (f.eks. Mols Bjerge).​

Tee-stedet på hul S2 er placeret på en typisk "udløber". (falsk bakke). På fairway ved hul N6, N7 og N8 er der en markant lavning, som altså er en af de store slugter, som er dannet af regnvand.

​

Bemærk også, at de få plantager som findes på golfbanen, hovedsagligt findes på skrænten; fordi det stejle areal var vanskeligt at opdyrke, (f.eks. hul N6 og S2) og derfor er denne type landskab ofte beplantet.

​

På Hjarbæk Fjord Golf Center findes altså 4 typer landskaber:

1. Det flade område, som er en smeltevandsslette.
2. Det højtliggende område, som er morænelandskab.
3. Skrænten, oprindelig udformet af smeltevandsstrømmen og senere udformet af vanderosion (falske bakker)
4. De to store lavninger, henholdsvis mod nord og syd, er erosionsdale.De tre baner (NORD, SYD & VEST) er etableret på disse 4 landskabselementer.